Akupunktur og Nakkesmerter 2

Nakkesmerter

Factbox

Cochrane konkluderer: Der er moderat evidens for effekten af akupunktur ved behandling af kroniske nakkelidelser både med og uden radierende symptomer.
Antallet af ømme triggerpunkter i nakken er større hos patienter med nakkesmerter end hos patienter uden nakkesmerter.
Smertetærsklen er nedsat i ømme triggerpunkter hos patienter med nakkesmerter.
Akupunktur kan øge denne smertetærskel.
Den forliggende litteratur er ikke konklusiv, men der synes at være et vist belæg for en effekt efter akupunktur.
Der synes at være et vist belæg for en længerevarende effekt efter akupunktur.
Punktvalget er i flere undersøgelser uklart, men som fællesnævner anfører de fleste arbejder akupunktur af ømme triggerpunkter.
Elektroakupunktur synes af have stærkere effekt end almindelig kropsakupunktur.
Intramuskulær akupunktur øger gennemstrømning i lokalområdet og nedsætter samtidig smertetærsklen.

Indledning
Nakkesmerter, herunder piskesmæld, er en hyppig lidelse og er en af de lidelser, som hyppigst bliver behandlet med akupunktur.

Således fandt Bovin et al. 1994, at 34% af en population på 10.000 havde haft nakkesmerter i årets løb.

Prevalensen er stigende med alderen og forkommer hyppigere hos kvinder.

Nakkesmerter udvikler sig ofte til en kronisk smertetilstand, således fandt Bovin at 10% af mænd og 17% af kvinder havde nakkesmerter af mere end 6 måneders varighed.

Kardinalsymptomet er nakkesmerter, ofte strålende op i baghovedes og ud i skulderlåget.

Smerterne beskrives som borende, murrende, ofte intermitterende med forværring ved statisk arbejde.

Smerterne bliver ofte kroniske.

Der findes ofte bevægeindskrænkning og ømhed i den omliggende muskulatur (Ejstrup et al. 2004).

Ved Whiplash syndrom er der desuden ofte hovedpine, paræstesier i overekstremiteten samt svimmelhed og synsforstyrrelser.

De hyppigste årsager til nakkesmerter er discusdegeneration, artrose, facetledssyndromer og myoge spændingstilstande (Hunskår 1997).

Traditionelt inddeles nakkesmerter ofte  i myogene, mekaniske og cervicobrakialgi. Imidlertid er der en stor overlapning mellem grupperne. Fx. kan såvel en protrusion af en disk i nakken med let rodtryk give identiske symptomer som radierende smerter fra skulderens muskler

Klinisk forskning

Ved en Medline søgning maj 2009 fandt man totalt 89 arbejder, der belyste anvendelsen af akupunktur ved nakkesmerter. Heraf fandtes 55 arbejder at være uden relevans for dette afsnit og blev derfor ekskluderet. Søgningen var limiteret som tidligere angivet.

Result af søgningen

RCT eller kliniske undersøgelser Metaanalyser eller oversigtsartikler Andet Total
Inkluderet 28 6 0 34
Ekskluderet 0 0 55 55
Total 28 6 55 89

Resultat

RCT eller kliniske undersøgelser    Metaanalyser eller oversigtsartikler
Positiv    Effekt usikker    Negativ    Positiv    Effekt usikker    Negativ
25    2    1    6    0    0

Positiv Effekt usikker Negativ
RCT eller kliniske undersøgelser 25 2 1
Metaanalyser eller oversigtsartikler 6 0 0

Som det fremgår af ovenstående, har vi efterhånden en solid videnskabelig opbakning for anvendelse af akupunktur ved nakkesmerter.

Nakkesmerter er et stort problem og har ud over at være plagsom for den enkelte patient også et stort socioøkonomisk aspekt.

Den forhåndenværende konventionelle behandling er langt fra sufficient, hvorfor ethvert ekstra tilbud til patienterne må opfattes som en bonus.

Dette faktum har mange læger allerede erkendt, og hvor patienterne tidligere blev udstyret med en recept på kodimagnyl og henvist til fysioterapi, bliver de nu tilbudt akupunktur som first choise.

Et nyligt arbejde af Hansson et al. 2008 sammenligner effekten, hos 144 patienter med nakke- eller lændesmerter, af enten dyb akupunktur eller periostakupunktur, med en kontrolgruppe.

Der blev anvendt relevante punkter som GB-20, GB-21, BL-10, BL-11 og SI-16.

Patienterne fik i alt 8 behandlinger i løbet af fem uger. Der fandtes efter 6 uger en signifikant forskel mellem de to akupunkturgrupper og kontrolgruppen. Der fandtes ingen forskel mellem de to akupunkturgrupper.

Ved 6 måneders opfølgning fandtes en mere end 30% forbedring hos henholdsvis 45% og 46% hos patienterne i den dybe akupunkturgruppe og 46% af patienterne i periostakupunkturgruppen.

I et andet nyt arbejde, Franca et al. 2008, blev 46 patienter allokeret til a) akupunktur og fysioterapi, b) akupunktur alene eller fysioterapi alene.

Samtlige grupper viste en signifikant forbedring efter behandlingen i forhold til udgangsværdien.

Gruppen der fik både akupunktur og fysioterapi viste en klart bedre effekt end akupunktur- eller fysioterapigruppen alene. Dette fund understreger betydningen af en tværfaglig tilgang til smerteproblemer.

I en oversigtsartikel af Wang et al. 2008, baseret på peer-reviewed arbejder konkluderes det, at akupunktur kun har en kortvarig effekt.

I en interessant oversigtsartikel af Staud 2007, belyses evidensen for akupunktur set i et neurofysiologisk lys.

Forfatteren konkluderer blandt andet, at effekten ved nakkesmerter endnu ikke er helt overvevisende, men, hvad der er mere interessant, konkluderer forfatteren også, at langtidseffekten af akupunktur ikke alene kan tilskrives en placeboeffekt.

Ligeledes konkluderer forfatteren, at specielt elektroakupunktur synes at give en bedre smertestillende effekt end normal kropsakupunktur og foreslår, at elektroakupunktur har en stærkere effekt på frigørelsen af endorfiner.

I en undersøgelse af Ga et al. 2007, 39 patienter med myofasciale smerter i m. trapezius allokeret til enten akupunktur eller lidokain injektioner.

Der fandtes en effekt i begge grupper hvad angår smerter og bevægeligheden i nakken i forhold til udgangsværdien.

Imidlertid fandtes ingen forskel i effekten mellem de to grupper.

I en metaanalyse af Trinh et al. 2007 fandtes en moderat evidens for effekten af akupunktur ved behandling af kroniske nakkelidelser både med og uden radierende symptomer. Ligeledes viste undersøgelsen, at akupunktur var mere effektiv end massage.

I en interessant undersøgelse af Itoh et al. 2007 blev 40 patienter randomiseret til klassisk akupunktur, akupunktur i triggerpunkter, akupunktur i ikke-triggerpunkter samt en kontrolgruppe.

Interessant i denne sammenhæng er, at gruppen, der udelukkende fik akupunktur i triggerpunkter, viste det bedste resultat.

Imidlertid skal man erindre, at 71% af veldefinerede triggerpunkter, har samme beliggenhed som klassiske akupunkturpunkter (Meelcack), så reelt har der formentlig været givet en blanding af klassiske akupunkturpunkter og triggerpunkter, hvilket understreger betydningen af kombinationsbehandling, hvor man både anvender klassiske punkter, som fx GB-20, GB-21 etc. samt relevante triggerpunkter i regionen.

I en ny undersøgelse af Vas et al. 2006 blev akupunktur sammenlignet med placebo-TENS hos 123 patienter lidende af kronisk hovedpine.

Patienterne fik 5 behandlinger i løbet af 3 uger.

En uge efter behandlingens ophør fandtes en signifikant reduktion af smerteintensiteten og medicinindtagelsen. Samtidig fandtes bevægeligheden i nakken forbedret signifikant. Patienterne blev primært behandlet med lokale punkter i nakken og fik som supplement fjernpunkter i benene samt øreakupunktur.

Dette fund understøttes af en tidligere Cochrane review Trinh et al 2006, der fandt moderat evidens for en effekt af akupunktur sammenlignet med ingen behandling eller forskellige former for placeboakupunktur.

De økonomiske aspekter i forbindelse med behandling med akupunktur hos patienter med kroniske nakkesmerter blev belyst af Willich et al. 2006.

Der blev inkluderet 3451 patienter i undersøgelsen, hvor ca. halvdelen fik akupunktur, den anden gruppe normal behandling hos egen læge.

Effektmålet var direkte og indirekte omkostninger i de 3 måneder undersøgelsen varede.

Umiddelbart fandtes akupunktur mere bekostelig end standardbehandlingen pga. aflønning til behandlerne. Imidlertid fandtes behandlingen på længere sigt at være cost effektiv, specielt pga de reducerede medicinudgifter, mindre sygefravær, færre lægebesøg etc.

I et stort tysk arbejde af Witt et al. 2006 blev 1880 patienter med kroniske nakkesmerter randomiseret til akupunktur og 1886 patienter som kontrolgruppe.

Patienterne i akupunkturgruppen fik lægens standardbehandling samt akupunktur, mens kontrolgruppen udelukkende fik lægens standardbehandling.

Der blev givet op til 15 akupunkturbehandlinger i løbet af 3 måneder.

Ved undersøgelsens afslutning fandtes en  signifikant forbedring efter akupunktur i forhold til kontrolgruppen.

Det opnåede resultat blev vedligeholdt i de 6 måneders opfølgningstid.

I en langtidsundersøgelse af He et al. 2005 blev der forkuseret på sociale og psykologiske variable hos patienter med nakkesmerter.

Patienterne blev behandlet 10 gange i løbet af 4 uger.

Efter behandlingen fandtes en signifikant reduktion i smerterne.

Ligeledes fandtes der en forbedring af søvnen, reduktion af angstsymptomer og en generel tilfredshed med livet. Denne virkning var fortsat til stede, og i mange tilfælde forbedret efter 6 måneders og tre års opfølgning.

En interessant undersøgelse af Sandberg et al. 2005 belyser gennemblødningen i hud og muskler omkring m. trapezius hos raske forsøgspersoner efter dyb needling og subcutan needling.

Forfatterne fandt, at den største øgning af gennemblødning indtrådte efter dyb needling, hvad der er vist i andre arbejder. Det der gør undersøgelsen interessant er, at man kunne påvise en sammenhæng mellem det forøgede blod flow og en ændring af smertetærsklen i positiv retning.

I en oversigtsartikel af Rosted 2005 konkluderes, at der er evidens for anvendelsen af akupunktur for lidelser i bevægeapparatet, herunder nakkesmerter,

White et al. 2004 fandt en mindre signifikant effekt efter akupunktur af 124 patienter med kroniske mekaniske nakkesmerter.

Patienterne blev allokeret til enten akupunktur eller MOK-TENS og fik 8 behandlinger i løbet af 4 uger.

Ved behandlingens afslutning fandtes en statistisk signifikant  forskel, men der kunne ikke påvises en klinisk signifikant forskel.

Denne discrepans kan umiddelabart synes besynderlig, men det skal i denne forbindelse understreges, at det drejer sig om patienter med kroniske mekaniske nakkesmerter og ikke myogene nakkesmerter, hvorfor man må forvente strukturelle forandringer i nakken, hvor man vil forvente, at akupunktur kun vil have en effekt på de sekundære myogene forandringer.

I en ukontrolleret undersøgelse af Blossfeldt 2004 behandles 172 kroniske nakkepatienter med akupunktur.

Der kan rejses flere kritikpunkter mod undersøgelsen, der egentlig blot er en registrering af patienter med nakkesmerter gennem 6 år.

Artiklen er imidlertid interessant derved, at opgørelsen drejer sig om kroniske smertepatienter på en smerteklinik.

Som effektvariabel havde forfatteren defineret en forbedring i smerteintensiteten på mere end 50%.

Ved behandlingens ophør fandtes en succes rate på 68% og ved en opfølgning henholdsvis 6 og 12 måneder efter behandlingens ophør fandes en fortsat forbedring på respektivt 49% og 40% i de to grupper. Imidlertid, må dette ses i lyset af, at det drejer sig om kroniske smertepatienter, der i gennemsnit havde haft smerter i mere end 3 år, siges at være et interessant resultat.

I et norsk arbejde af He et al. 2004 blev 24 kvindelige kontorassistenter med nakkesmerter allokeret til enten akupunktur eller ”placebo akupunktur”.

Som effekt variable blev der anvendt både objektive og subjektive variable, herunder algometri af ømme triggerpunkter.

Efter 3 år kunne man fortsat vise en statistisk signifikant effekt i test gruppen i sammenligning med kontrolgruppen.

Ligeledes kunne man vise, at der kom en øgning i forskellige triggerpunkters smertetærskel efter akupunktur.

Den påviste effekt kunne genfindes efter 6 måneder (p<0,05).

Som behandling blev der anvendt relevante lokalpunkter i nakke skulderregionen samt distale punkter på armen og hånden, hvilket kan forsvares, da punkterne LI-4 og LI-11 har samme innervation som flere af nakkemusklerne.

Imidlertid kommer vi også i denne undersøgelse i forståelsesproblemer, da de anvendte placebopunkter blot var ikke-akupunkturpunkter beliggende et par cm fra de rigtige punkter.

I følge forfatteren blev disse punkter behandlet på samme måde som de rigtige akupunkturpunkter. Det er svært at forholde sig til, da man alt andet lige ville have forventet at begge behandlinger burde have stort set den samme effekt.

Da undersøgelsen i øvrigt på alle andre måder er velgennemført, bliver vi på en eller anden måde nødt til at acceptere resultatet.

En mulig forklaring kan være, at responset ved akupunktur af et akupunkturpunkt har en anden effekt end akupunktur af et tilfældigt punkt på kroppen. Det er vist, at akupunktur af et hvilket som helst på kroppen, uanset om det er et akupunkturpunkt eller ej, forårsager en central frigørelse af endorfin, Le Barr et al. 1979.

Imidlertid ved vi, at akupunktur af et rigtigt akupunkturpunkt, ud over en central frigørelse af endorfin, også har en en spinal effekt, både segmental og ekstrasegmental effekt.

Medicinsk behandling, akupunktur og manipulation blev vurderet hos 115 patienter med smerter i columna af Giles et al. 2003.

Totalt set angiver forfatteren en bedre effekt efter manipulation, men hvad angår nakkesmerter fandtes akupunktur mere virksom.

Imidlertid afviger dette resultat fra en nylig metaanalyse, hvor man fandt en vis effekt af kiropraktik i forbindelse med akupunktur, men ingen sikker effekt af kiropraktik ved behandling af lændesmerter Rosted et al. 2006.

Effekten af akupunktur eller laser-akupunktur på bevægeligheden i nakken blev vurderet af  König et al. 2003 hos 177 patienter. Den største effekt blev noteret efter akupunktur. Der blev ikke registreret nogen effekt efter  laser-akupunktur.

Effekten af akupunktur på ømme punkter blev sammenlignet med en ikke invasiv placebo teknik af Nabeta et al. 2002.

Fire og tredive patienter blev randomiseret til enten almindelig akupunktur eller en non-invasiv placeboprocedure.

Patienterne blev vurderet efter hver behandling, samt 9 dage efter behandlingens ophør.

Til evalueringen valgtes en VAS skala samt en måling af smertetærsklen over de ømme punkter med anvendelse af et algometer.

Der fandtes en signifikant reduktion på VAS skalaen i akupunkturgruppen umiddelbart efter behandlingen, men der fandtes ingen forskel i de to grupper ved kontrol 9 dage efter endt behandling.

Imidlertid fandtes smertetærsklen, over de ømme punkter, at være øget efter akupunktur.

I en cross-over undersøgelse af Irnich et al. 2002 blev 36 patienter behandlet med akupunktur på distale punkter, dry needling af myofacielle triggerpunkter i nakken eller sham laser.

Som effektvariable anvendtes smerteintensiteten og bevægelighed i nakken.

Forfatterne fandt en signifikant forbedring i gruppen, der fik akupunktur i distale punkter sammenlignet med dry needling og sham laser (p=0,001).

Som distale punkter blev anvendt punkter som fx. BL-60.

Imidlertid er angivelsen af punktvalg forvirrende.

Således angiver forfatteren at punkter som LU-7 og LI-4 også blev brugt.

Selv om man kan opfatte disse punkter som distale, er de ikke desto mindre beliggende inden for de segmenter der er påvirket ved nakkesmerter.

Undersøgelsen bliver ikke mindre forvirrende ved, at der er anvendt dry needling i relevante muskler i nakkeregionen som fx m. trapezius.

Der er ingen umiddelbar forklaring til disse fund, og forfatteren angiver som årsag til den manglende effekt i gruppen, der fik dry needling, at behandlingen forårsager en kortvarrig kontraktion af musklen med efterfølgende øgede smerter og nedsat bevægelighed.

Denne påstand kan godt have sin rigtighed. Således er det påvist, at muskler med et myofascielt syndrom er iskæmiske og enhver bevægelse af musklen vil øge smerteintensiteten (Jensen et al. 2003).

I en undersøgelse af Zhu et al. 2002 blev 29 patienter behandlet med enten akupunktur efter TCM principper, men hovedsageligt med anvendelse af lokale punkter i nakke regionen eller ”sham akupunktur” i et cross over design.

Undersøgelsen viste, at der var statistisk signifikant effekt af såvel rigtig akupunktur som ”sham akupunktur” ved en opfølgning 16 uger efter behandlingens afslutning.

Selv om forfatterne har gjort sig store anstrengeler for at inkludere både subjektive og objektive variable, er designet fatalt på to væsentlige punkter.

For det første viser forfatteren, at der kan registreres en fortsat forbedring i wash-out perioden, eller med andre ord, den anvendte wash out periode på 3 uger er for kort. Imidlertid er det største problem valget af ”sham akupunktur” idet man valgte punkter i den samme region, men brugte lidt kortere nåle i denne gruppe.

I øvrigt var procedurerne de samme.

Indstik af en nål hvor som helst i kroppen vil have en fysiologisk effekt med frigørelse af endorfiner, og dermed en smertestillende effekt Le Barr et al. 1979, men mindre effekt end hvis nålene bliver indsat inden for det behandlede segment.

Det forfatterne har gjort i denne undersøgelse, er at undersøge to forskellige former for akupunktur; en dyb akupunktur og en overfladisk akupunktur, som da nålene bliver indsat i de samme relevante segmenter må formodes at have stort set den samme eller næsten den samme effekt.

I en undersøgelse af Kung et al. 2002 blev 29 undersøgt i en ukontrolleret undersøgelse vedrørende bevægeligheden i nakken samt smerteintensiteten. Der fandtes en signifikant ændring i begge parametre i forhold til udgangsværdien.

I en placebokontrolleret undersøgelse af Irnich et al. 2001 blev 177 patienter randomiseret til enten akupunktrur eller massage.

Som placebo anvendtes placebo-laser behandling.

Som primært endemål anvendtes ændringen i den maksimale smerte ved bevægelse og som sekundært endemål en objektiv registrering af bevægeligheden med anvendelse af en 3D ultralyds real time motion analyser.

Herudover måltes tryk-tærsklen med et algometer.

Patienterne fik fem behandlinger i løbet af tre uger. Der blev ikke anvendt en prædefineret behandlingsprotokol, men patienterne blev behandlet efter TCM principper.

Herudover blev der givet akupunktur i lokale triggerpunkter.

En uge efter behandlingens ophør fandtes en signifikant reduktion i smerter ved bevægelse i akupunkturgruppen i forhold til gruppen, der fik massage. Umiddelbart var der ingen signifikant forskel mellem akupunkturgruppen og placebogruppen, men en gennemregnig af de oprindelige data af en anden forskergruppe har påpeget fejl i den statistiske analyse Vickers 2001, hvilket ændrer resultatet i en positiv retning, således at konklusionen bliver, at akupunktur er signifikant bedre end både massage og placebo.

I en undersøgelse af Lu et al. 2001 blev 25 patienter med ansigts og nakkesmerter behandlet med akupunktur og hypnose i en cross-over undersøgelse.

Undersøgeren fandt en signifikant effekt af både akupunktur og hypnose.

Specielt for akutte smerter fandtes akupunktur, ikke uventet,  at være hypnose overlegen, mens hypnose fandtes at være bedre for psykogene smerter.

Ved kroniske smerter fandtes også en signifikant effekt af akupunktur, omend mindre end ved akutte smerter.

Undersøgelsen er interessant, men der kan rejses flere kritikpunkter. For det første kan man diskutere om et cross-over design er anvendelig.

Man kunne argumentere for om en efter-effekt efter den første behandling fortsat var til stede, da den næste behandling blev instutieret.

Hvad der imidlertid invaliderer undersøgelsen, er mangel på klare inklusionskriterier, samt angivelse af hvorledes akupunkturbehandlingen blev udført.

I en undersøgelse af 14 patienter blev effekten af akupunktur, manipulation, ingen behandling og NSAID-creme vurderet hos patienter med svimmelhed og øresusen på grund af problemer med nakken beskrevet af Heikkilä et al. 2000.

Samtlige patienter fik alle 4 behandlinger adskildt af en passende wash out periode.

Samtlige patienter var vurderet af otolog, og man havde ikke påvist nogen otologisk forklaring på patienternes øresusen og svimmelhed.

Forfatterne fandt at både akupunktur og manipulation var i stand til at reducere svimmelheden og øresusen vurderet på en VAS skala.

Ligeledes fandtes at såvel akupunktur som NSAID-creme var i stand til at reducere nakkesmerterne.

Herud over konkluderer forfatterne, at akupunktur tilsyneladende har bedre effekt på de superficielle muskler som fx m. Trapezius, mens manipulation synes at have en bedre effekt på leddene og de dybere-liggende muskler, hvilket udmærket kan være tilfældet.

En ældre metaanalyse af 14 randomiserede undersøgelser af White et al. 1999 konkluderede, at akupunktur var effektiv i forhold til en venteliste gruppe i en undersøgelse.

Akupunktur var bedre eller lige så god som fysioterapi i 3 undersøgelser.

Samme undersøgelse fandt, at akupunktur ikke var effektiv i fire ud af fem undersøgelser.

Imidlertid er der en fundamental fejl ved denne metaanalyse, da man har medtaget laser akupunktur, der ikke burde have været medtaget i denne metaanalyse.

I en undersøgelse af David et al. 1998 blev 70 patienter random allokeret til enten akupunktur af lokale ømme punkter i nakken eller fysioterapi.

Patienterne blev vurderet med såvel subjektive som objektive variable, specielt blev bevægeligheden i nakken undersøgt.

Forfatterne fandt, at begge behandlinger var effektive, men de bedste resultater blev opnået i akupunkturgruppen.

Ligeledes fandt forfatterne, at der var en længerevarende effekt af behandlingen.

Således rapporterede 22 ud af 29 patienter i akupunkturgruppen fortsat bedring efter 6 måneder.

I fysioterapigruppen fandtes en fortsat forbedring i 15 ud af 22 patienter. Imidlertid påpeger forfatterne selv en mangel i denne undersøgelse, nemlig mangel på en kontrolgruppe.

46 patienter blev allokeret til enten relevant akupunktur, irrelevant akupunktur eller NSAID for kroniske nakkesmerter Birch et al. 1998. Resultatet i den relevante akupunkturgruppe viste sig signifikant bedre end i den ikke relevante gruppe.

I en interessant undersøgelse af Levoska 1993 målte man smertetærsklen på 4 triggerpunkter beliggende på m. Trapezius og m. Levator scapula hos 160 kvinder med kontorarbejde.

I gruppen der havde nakke-skuldersmerter fandt man i gennemsnit 7,25 ømme triggerpunkter.

Til sammenligning fandtes kun 3,44 ømme triggerpunkter i gruppen, der ikke havde nakke-skuldersmerter.

Forskellen var statistisk signifikant (p=0,0001). Ligeledes fandtes, at smertetærsklen var signifikant lavere i de to muskler hos gruppen der havde nakke-skuldersmerter (p=0,0001) i forhold til gruppen, der ikke havde smerter.

I en senere undersøgelse af Levoska et al. 1993 blev manuel palpation sammenlignet med et algometer. Man fandt, at et algometer er en god målemetode, når patienten fungerer som sin egen kontrol, men mindre anvendelig, når teknikken blev anvendt til gruppesammenligning.

Resultatet af en opfølgningsundersøgelse af Petrie et al. 1986 af et tidligere arbejde Petrie et al. 1983 af 25 patienter giver anledning til undren.

Der blev anvendt det samme design som i arbejdet i 1983, men ved denne undersøgelse fandtes akupunktur uvirksom.

Imidlertid giver en nærmere analyse af resultaterne grund til at overveje rigtigheden af dette resultat.

Således fandt man fx ved den daglige pain score en værdi på 47,08 vurderet på en VAS skala, mens men ved en follow-up 4 uger senere fandt en værdi på 31,77.

I modsætning hertil fandtes en mindre reduktion i smertescoren i placebogruppen med et fald fra 31,67 til 24,72.

Hertil kommer, at der for flere af effektvariable var en direkte stigning i scoren.

Således faldt disability scoren i testgruppen fra 32,80 til 24,74, mens den samme score i placebogruppen steg fra 20,92 til 22,67.

Lignende forhold gør sig gældende for medicinindtagelsen.

Forfatterne angiver ganske vist som en slutbemærkning, at man faktisk fandt en positiv effekt efter akupunktur på 15%, men tilskriver dette som værende en placeboeffekt.

Hertil kommer, at undersøgelsen blev afbrudt tidligere end planlagt, da man ikke fandt den ønskede effekt af akupunktur. Dette er imidlertid kritisabelt, da en tidligere power kalkulation havde vist, at det var nødvendigt med mere end 25 patienter for at vise en effekt.

Undersøgelsen bliver også kritiseret af Rae et al. 1987, der angiver, at man i en ukontrolleret undersøgelse har fundet en markant forbedring i smerteintensiteten efter introduktion af akupunktur.

I en pilot undersøgelse af Petrie et al. 1983 blev 13 patienter random allokeret til enten akupunktur af punkterne GB-20, GB-21 og GV-14 eller placebo TENS.

Selv om man i undersøgelsen gjorde sig de bedste anstrengelser for at potentere en placebo effekt i placebo TENS gruppen, fandt man akupunktur statiskisk bedre end placebo TENS gruppen (p<0,01).

Ligeledes fandt man hos 5 ud af 6 patienter, der tidligere havde fået placebo TENS, at de havde en signifikant effekt af akupunktur ved en senere behandling (p<0.02).

I en undersøgelse af Coan et al. 1981 blev 30 patienter random allokeret til akupunktur eller en venteliste gruppe.

Akupunktur blev givet efter TCM principper og i visse tilfælde blev der også anvendt moxibustion og elektroakupunktur.

Det aktuelle punktvalg er ikke angivet nærmere og indikationen for anvendelse af moxibustion og elektroakupunktur er ej heller angivet.

Forfatterne angiver, at der 12 uger efter behandlingens ophør fandtes en reduktion i smerteintensiteten på 40% hos 80% af de behandlede.

Ligeledes fandtes en reduktion i indtagelsen af analgetika på 54% og en reduktion på 68% i den daglige varighed af smerter.

I modsætning hertil fandtes en 2% øgning af smerterne i ventelistegruppen, men en reduktion i medicinindtagelsen på 10%.

Undersøgelsen er helt klart behæftet med adskillige videnskabelige fejl, hvilket nok bør ses i lyset af, at undersøgelsen er næsten 25 år gammel.

Imidlertid bør det erindres, at undersøgelsen ofte indgår i de publicerede oversigtsartikler.

Referencer

  • Bars D. Dickenson AH. Besson JM. Diffuse noxious inhibitory controls (DNIC) I. Effects on dorsal horn convergent neurons in the rat.Pain. 1979; 6: 283-304.
  • Bars D. Dickenson AH. Besson JM. Diffuse noxious inhibitory controls (DNIC) II. Effects on non-convergent neurons, supraspinal involvment and theoretical implications. 1979; 6: 305-327.
  • Birch S, Jamison RN. Controlled trial of Japanese acupuncture for chronic myofascial neck pain: assessment of specific and nonspecific effects of treatment. Clin J Pain. 1998 Sep; 14(3):248-55.
  • Blossfeldt P. Acupuncture for chronic neck pain – a cohort study in an NHS pain clinic. Acupunct Med. 2004; 22(3): 146-51
  • Bovin G, Schrader H. Sand T. Neck pain in the general population. Spine 1994; 19:1307-9.
  • Coan RM. Wong G. Coan PL. The acupuncture treatment of neck pain: A randomised controlled trial. Am J Chin Med. 1981; 9(4): 326-32
  • David J. Modi S. Aluko AA. Robertshaw C. Farebrother J. Chronic neck pain: a comparison of acupuncture treatment and physiotherapy. Br J Rheumatol. 1998; 37: 1118-22.
  • Ejstrup LC i Junker P, Ejstrup L, Kryger P, Manniche C. Petersen J, Stengaard-Pedersen K, Tarp U, Leboeuf-Yde C. Rheumatiske sygdomme. Medicinsk Kompendium, Hansen NE, Haunsø S, Schaffalitzky de Muckadell OB. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København 2004: 527-54.
  • França DL, Senna-Fernandes V, Cortez CM, Jackson MN, Bernardo-Filho M, Guimarães MA. Tension neck syndrome treated by acupuncture combined with physiotherapy: a comparative clinical trial (pilot study). Complement Ther Med. 2008 Oct;16(5):268-77.
  • Ga H, Choi JH, Park CH, Yoon HJ. Dry needling of trigger points with and without paraspinal needling in myofascial pain syndromes in elderly patients. J Altern Complement Med. 2007 Jul-Aug;13(6):617-24.
  • Giles LG, Muller R. Chronic spinal pain: a randomized clinical trial comparing medication, acupuncture, and spinal manipulation. Spine. 2003 Jul 15;28(14):1490-502.
  • Hansson Y, Carlsson C, Olsson E. Intramuscular and periosteal acupuncture in patients suffering from chronic musculoskeletal pain – a controlled trial.Acupunct Med. 2008 Dec;26(4):214-23.
  • He D, Høstmark AT, Veiersted KB, Medbø JI. Effect of intensive acupuncture on pain-related social and psychological variables for women with chronic neck and shoulder pain–an RCT with six month and three year follow up. Acupunct Med. 2005 Jun;23(2):52-61.
  • He D. Veiersted KB. Høstmark AT. Medbø JI. Effect of acupuncture treatment on chronic neck and shoulder pain in sedentary female workers: a 6-month and 3-yer follow-up study. Pain. 2004; 109: 299-307.
  • Heikkilä H. JohanssonM. Wenngren BI. Effects of acupuncture, cervical manipulation and NSAID therapy on dizziness and impaired head repositioning of suspected cervical origin: a pilot study. Man Ther. 2000. 5(3): 151-7.
  • Hunskår S. Almenmedicin. Aa Notam Gyldendal, Oslo, 1997, 2 oplag: 232-310.
  • Irnich D. Behrens N. Gleditsch J. Stör W. Schreiber MA. Schöps P. Vickers AJ. Beyer A. Immediate effects of dry needling and acupuncture at distant points in chronic neck pain: results of a randomised, double-blind, sham-controlled crossover trial. Pain. 2002; 99: 83-9.
  • Irnich D, Behrens N, Molzen H, König A, Gleditsch J, Krauss M, Natalis M, Senn E, Beyer A, Schöps P. Randomised trial of acupuncture compared with conventional massage and “sham” laser acupuncture for treatment of chronic neck pain. BMJ. 2001 Jun 30;322(7302):1574-8.
  • Itoh K, Katsumi Y, Hirota S, Kitakoji H. Randomised trial of trigger point acupuncture compared with other acupuncture for treatment of chronic neck pain. Complement Ther Med. 2007 Sep;15(3):172-9.
  • Jensen TS. Dahl JB. Arendt-Nielsen L. Smerter – en lærebog. 2003 FADL’s Forlag: 141-51.
  • König A, Radke S, Molzen H, Haase M, Müller C, Drexler D, Natalis M, Krauss M, Behrens N, Irnich D. [Randomised trial of acupuncture compared with conventional massage and sham" laser acupuncture for treatment of chronic neck pain - range of motion analysis] Z Orthop Ihre Grenzgeb. 2003 Jul-Aug;141(4):395-400. German.
  • Kung YY, Chen FP, Chaung HL, Chou CT, Tsai YY, Hwang SJ. Evaluation of acupuncture effect to chronic myofascial pain syndrome in the cervical and upper back regions by the concept of Meridians. Acupunct Electrother Res. 2001;26(3):195-202.
  • Levoska S. Manual palpation and pain threshold in female office employees with and
    without neck-shoulder symptoms. Clin J Pain. 1993; 9: 236-41.
  • Levoska S. Keinänen-Kiukaanniemi S. Bloigu R. Repeatability of measurement of tenderness in the neck-shoulder region by a dolorimeter and manual palpation. Clin J Pain. 1993; 9: 229-235.
  • Lu DP. LU GP. Acupuncture and clinical hypnosis for facial and head and neck pain: A single crossover comparison. Am J Clin Hypnosis. 2001; 44: 141-8
  • Nabeta T. Kawakita K. Relief of chronic neck and shoulder pain by manual acupuncture to
    tender points – a sham-controlled randomised trial. Complement Ther Med. 2002; 10(4): 217-22.
  • Petrie JP. Langley GB. Acupuncture in the treatment of chronic cervical pain. A pilot study. Clin Exp Rheumatol. 1983; 1(4): 333-6
  • Petrie JP. Hazleman BL. A controlled study of acupuncture in neck pain.Br J Rheumatol. 1986; 25: 271-5.
  • Ray S. Berry H. Acupuncture for neck pain. Br J Rheumatol. 1987; 26(2): 153.
  • Rosted P, Andersen C. [Use of stimulation techniques in pain treatment]. Ugeskr Laeger. 2006 May 15;168(20):1982-6. Review. Danish.
  • Rosted P. [The effect of acupuncture on musculoskeletal disorders] Ugeskr Laeger. 2005 Sep 19;167(38):3573-7. Review. Danish.
  • Sandberg M, Larsson B, Lindberg LG, Gerdle B. Different patterns of blood flow response in the trapezius muscle following needle stimulation (acupuncture) between healthy subjects and patients with fibromyalgia and work-related trapezius myalgia. Eur J Pain. 2005 Oct;9(5):497-510.
  • Staud R. Mechanisms of acupuncture analgesia: effective therapy for musculoskeletal pain? Curr Rheumatol Rep. 2007 Dec;9(6):473-81. Review.
  • Trinh K, Graham N, Gross A, Goldsmith C, Wang E, Cameron I, Kay T. Acupuncture for neck disorders. Spine. 2007 Jan 15;32(2):236-43. Review.
  • Trinh KV, Graham N, Gross AR, Goldsmith CH, Wang E, Cameron ID, Kay T; Cervical Overview Group. Acupuncture for neck disorders. Cochrane Database Syst Rev. 2006 Jul 19;3:CD004870. Review.
  • Vas J, Perea-Milla E, Méndez C, Sánchez Navarro C, León Rubio JM, Brioso M, García Obrero I. Efficacy and safety of acupuncture for chronic uncomplicated neck pain: a  randomised controlled study. Pain. 2006 Dec 15;126(1-3):245-55.
  • Wang SM, Kain ZN, White PF. Acupuncture analgesia: II. Clinical considerations. Anesth Analg. 2008 Feb;106(2):611-21, table of contents. Review.
  • Vickers A. Acupuncture for treatment of chronic neck pain – Reanalysis of data suggests that the effect is not a placebo effect. BMJ. 2001; 323: 1306-7
  • White P, Lewith G, Prescott P, Conway J. Acupuncture versus placebo for the treatment of chronic mechanical neck pain: a randomized, controlled trial. Ann Intern Med. 2004 Dec 21;141(12):911-9.
  • White AR. Ernst E. A systematic review of randomised controlled trials of acupuncture for neck pain. Rheumatology. 1999; 38: 143-7.
  • Willich SN, Reinhold T, Selim D, Jena S, Brinkhaus B, Witt CM. Cost-effectiveness of acupuncture treatment in patients with chronic neck pain. Pain. 2006 Nov;125(1-2):107-13.
  • Witt CM, Jena S, Brinkhaus B, Liecker B, Wegscheider K, Willich SN. Acupuncture for patients with chronic neck pain. Pain. 2006 Nov;125(1-2):98-106.
  • Zhu XM, Polus B. A controlled trial on acupuncture for chronic neck pain. Am J Chin Med. 2002;30(1):13-28.

 

Der er lukket for kommentarer.