Akupunktur og Lændesmerter

Lændesmerter
af
Palle Rosted

Factbox

Cochrane review konkluderer at effekten af akupunktur er usikker ved akutte lændesmerter pga. manglende forskning.

Hvad angår effekten af akupunktur ved kroniske lændesmerter er Cochranes konklusionen klar. Akupunktur er effektiv, både hvad angår smerter og bevægeligheden, i forhold til ingen behandling eller placeboakupunktur. Ligeledes konkluderes det, at akupunktur ikke er mere effektiv ved lændesmerter end andre både konventionelle og alternative behandlingstiltag.

Elektroakupunktur synes at være mere effektiv end manuel akupunktur ved behandling af lændesmerter.

Behandling af lændesmerter med akupunktur synes at give en økonomisk gevinst på langt sigt.

Indledning
Rygsmerter med eller uden udstråling er et hyppigt problem i almen praksis, således angiver en norsk undersøgelse, at 10-15% søger læge herfor, Hunskår 1997.

Rent praktisk opdeles lændesmerter i lumbago, hvor smerterne er lokaliseret til lænden med let udstråling ned i ballerne og iskias, hvor der udover smerter i lænden også forekommer radierende smerter ned i benet og foden.

Nogle lærebøger angiver, at man bør skelne mellem ischialgia, hvor smerterne er af myogen karakter, mens betegnelsen iskias bør anvendes, hvis det drejer sig om radikulære smerter pga. en prolaps.

Imidlertid skal det understreges, at radierende smerter fra et aktivt triggerpunkt i m. gluteus minimus kan give de samme symptomer som en L5 prolaps, herunder en positiv laseque test.

Klinisk forskning

Ved en Medline søgning august 2009 fandt man totalt 40 arbejder, der belyste anvendelsen af akupunktur ved smerter i lænden og i benet. Søgningen var limiteret som tidligere angivet.

Result af søgningen
RCT eller kliniske undersøgelser    33
Metaanalyser eller oversigtsartikler    6
Andet    1
Total inkluderet 40

Resultat
RCT eller kliniske undersøgelser Positiv 29 Effekt usikker 0 Negativ 4
Metaanalyser eller oversigtsartikler Positiv 4 Effekt usikker 2 Negativ 0

I en undersøgelse bestående af to faser blev effekten af semipermanente nåle ved behandling af lændesmerter vurderet af Miyazaki et al. 2009.

I den første fase af undersøgelsen blev dels effekten af de semipermanente nåle, dels credibiliteten af disse semipermanente nåle vurderet i forhold til nogle placebo nåle, der lignede de rigtige nåle, men ikke indeholdt et nåleelement.

Hvad angår credibiliteten kunne patienterne ikke skelne om de fik de rigtige eller placebonålene.

Ligeledes fandtes i den gruppe der fik rigtige nåle en signifikant forbedring på patienternes lændesmerter.

I den anden del af undersøgelsen blev effekten af de semipermanente nåle sammenlignet med en lokalbedøvelse.

Også i denne del af undersøgelsen fandtes en signifikant effekt efter de semipermanente nåle i forhold til lokalbedøvelsen.

I en undersøgelse af Cherkin et al. 2009 blev 638 patienter med rygsmerter allokeret til:
a) akupunktur efter TCM principper,
b) en standard protokol for behandlingen med akupunktur,
c) placeboakupunktur
d) eller lægens standardbehandling.

Som placebo anvendte man en tandstik, som stimulerede huden.

I gruppen, der fik standardakupunktur anvendte man punkterne; GV-3, BL-23, BL54 og KI-3.

Patienterne fik 10 behandlinger fordelt over 7 uger.

Der fandtes en signifikant effekt i begge akupunkturgrupperne og i placebogruppen i forhold til standardbehandlingen.

Dette fund blev genfundet ved en follow up 12 måneder senere.

Man kan undre sig over resultatet, da der er anvendt en ikke invasiv placeboprocedure.

Yuan et al. 2009 undersøgte om antallet af akupunkturbehandlinger havde nogen indflydelse på resultat efter afsluttet behandling og 1 år efter behandlingens ophør.

I den ene gruppe fik patienterne 10 behandlinger i løbet af to uger.

I den anden gruppe fik patienterne to behandlinger om ugen i fem uger.

Forfatterne konkluderede, at frekvensen ikke havde den store betydning, men det bedste resultat kunne opnås i løbet af to uger.

Undersøgelsen er interessant, da den viser, at man hos de patienter, der responderer på behandlingen, ofte kan se et signifikant resultat efter nogle få behandlinger.

Dette understreges af en undersøgelse af Rosted 1996 af 535 patienter, der led af forskellige lidelser i bevægeapparatet.

I denne undersøgelse kunne man vise, at patienterne i gennemsnit fik 4,5 behandlinger.

Ligeledes viser undersøgelsen, at når vi først har løst op på patientens myogene problem og reduceret smerterne og i mange tilfælde normaliseret bevægeligheden, så ændre patienten sit bevægemønster til det normale, hvilket automatisk bevirker en masse udspændingsøvelser, der har en positiv effekt på selve ophelingen af lidelsen.

I en oversigtsartikel af Lin et al. 2009 vurderes effekten af akupunktur ved postoperative smerter, lændesmerter, artrose i knæleddet og hovedpine.

Generelt fandt forfatterne, at akupunktur havde en signifikant effekt ved disse lidelser.

Interessant i denne sammenhæng var, at forfatterne havde påvist, at placeboeffekten ved kronisk hovedpine havde en ikke ubetydelig effekt.

I modsætning hertil fandtes, at placeboeffekten ved fx. knæledsartroser ikke havde nogen væsentlig betydning.

I en interessant lille undersøgelse af Itoh et al. 2009 undersøgte man effekten af; a) akupunktur, b) TENS, c) akupunktur og TENS og d) konservativ behandling, hos 32 patienter med lændesmerter.

Som effektparameter blev anvendt en VAS skala samt Roland-Morris Disability Questionarie (RDQ).

I de tre behandlingsgrupper fandtes en signifikent effekt på VAS og RDQ i forhold til kontrolgruppen.

Imidlertid fandtes kombinationen af akupunktur og TENS at give det bedste resultat, hvad der ikke kan undre.

Effekten af intramuskulær akupunktur, periostakupunktur og en ubehandlet kontrolgruppe hos 144 patienter lidende af enten nakke- eller lændesmerter blev undersøgt af Hansson et al. 2008.

Patienterne fik 8 behandlinger i løbet af 5 uger og blev vurderet med en VAS skala og et Disability Rating Index (DRI).

Der fandtes en signifikant effekt på de to variable efter begge typer af akupunktur sammenlignet med kontrolgruppen.

Der fandes ingen forskel på effekten af intramuskulær akupunktur og periostal akupunktur.

Dettte fund er interessant, da der indtil nu har været tvivl om mekanismen ved henholdsvis intramuskulær og periostal akupunktur.

Der var ingen tvivl om, at begge teknikker påvirkede A-δ-fibrene, hvilket bremser smerter ved frigørelse af enkefalin i andet lag af baghornet, der har en segmental effekt.

Imidlertid var der tvivl om hvorvidt impulserne efter periostakupunktur kun havde en segmental effekt eller om impulserne fortsatte via A-δ-fibrene til 5. lag af baghornet for efterfølgende at ascendere til højere liggende centre i periaquductale grå substans og raphe magnus nucleus (RMn) og på den måde også have en ekstrasegmental effekt.

Det synes med denne undersøgelse at være vist, at periostakupunktur har en både spinal og central effekt.

I en metaanalyse blev effekten af akupunktur på lændesmerter vurderet af Yuan et al. 2008. Arbejdet var baceret på 23 RCT med i alt 6359 patienter.

Forfatterne konkluderer, at der er en moderat evidens for, at akupunktur er mere effektiv end ingen behandling.

Samtidig synes der at være en stærk evidens for, at rigtig akupunktur ikke er mere effektiv end sham akupunktur på kort sigt.

Imidlertid kommer vi igen ind i placeboproblematikken, hvor adskillige af de refererede arbejder har anvendt superficiel needling som pacebo.

Det vil sige, at der ikke har været anvendt en rigtig ikke invasiv placebo, blot superficiel needling, der jo i sagens natur også er et nociceptivt stimulus, der har en påvirkning af vores nervesystem, og den rigtige konklusion burde have været, at der ikke synes at være forskel på effekten af intramuskulær og superficiel needling.

Dette bekræftes indirekte af forfatterne, der konkluderer, at akupunktur bør foretrækkes frem for ingen behandling eller anvendes som supplement til andre behandlingstiltag, fx. øvelsesbehandling.

De økonomiske aspekter efter akupunktur ved lændesmerter blev vurderet hos 72 stålværksarbejder, Sawazaki et al. 2008.

Som kontrol anvendtes lignende patienter fra en anden fabrik.

Efter 8 ugers behandling fandtes en reduktion i smerteintensiteten og Profile of Mood States (POMS).

Ligeledes fandtes en signifikant reduktion i antallet af henvendelser til læge eller hospital samt medicinudgifterne.

I et stort tysk arbejde med 1162 patienter med lændesmerter, Haake et al. 2007, blev patienterne allokeret til; a) rigtig akupunktur, b) superficiel needling i ikke akupunkturpunkter eller c) konventionel behandling.

Ved en opfølgning 6 måneder senere fandtes en forbedring på 47,6% i akupunkturgruppen, 44,2% i gruppen, der fik superficiel needling.

I gruppen, der fik konventionel behandling en forbedring på 27,4%.

Den manglende forskel på de to akupunkturgrupper kan utvunget forklares udfra den valgte placebo procedure.

I en oversigtsartikel af Kinkade 2007 konkluderes det, at effekten af akupunktur på lændesmerter står i omvendt forhold til undersøgelsens videnskabelige kvalitet – jo bedre undersøgelsen er lavet, jo mindre overbevisende bliver resultatet.

Betydningen af patienternes forventninger i relation til resultatet af akupunktur blev vurderet hos 864 patienter lidende af bl.a. lændesmerter, Linde et al. 2007.

Forfatterne fandt ved en 6 måneders opfølgning, en signifikant relation mellem patienternes forventning og forbedringen af akupunkturbehandlingen.

Undersøgelsen er på visse måder ejendommelig, og kan let tages som et udtryk for, at akupunktur er den rene placebo.

Imidlertid ville man forvente det samme reaktionsmønster ved enhver behandling.

Som bekendt er der en placeboeffekt på ca 30% ved al medicinsk behandling.

Når hertil kommer, at man i de fire RCT, der blev anvendt til analysen, havde anvendt superficiel needling til kontrolgruppen, der blot er en anden form for akupunktur og ikke en rigtig placebobehandling, så er det svært at se, at undersøgelsen har vist noget som helst.

I en stor undersøgelse af Weidenhammer et al. 2007 blev 2564 patienter behandlet med akupunktur.

Ved opfølgning 6 måneder senere fandt man en significant effekt hvad angår smerter og bevægelighed hos 45,5% af patienterne, en reduktion i smertefulde dage om måneden fra 21 dage til 10 dage om måneden.

Ligeledes fandtes en reduktion i sygefravær på 30%.

I en lille interessant undersøgelse af Inoue et al. 2006 blev effekten af enten akupunktur eller en ikke-invasiv placebobehandling givet til 31 patienter med akutte lændesmerter.

Patienterne i behandlingsgruppen fik kun 1 nål i det mest ømme punkt i lænden. I placebogruppen blev patienterne stimuleret med et indføringsrør uden nål.

Patienterne blev vurderet med en VAS skala og Schobber test.

Efter behandlingen fandes en signifikant forbedring i akupunkturgruppen sammenlignet med placebogruppen.

Resultatet af en RCT med 241 patienter med lændesmerter bliver fremlagt af Thomas et al. 2006.

I akupunkturgruppen fik patienterne 10 behandlinger, mens patienterne i kontrolgruppen fik konventionel behandling.

Ved opfølgen fandtes en forskel mellem de to grupper på 10-15%.

Denne forbedring var yderligere forbedret ved en opfølgning to år efter behandlingens ophør.

De økonomiske aspekter i forbindelse med behandling af 241 patienter med enten akupunktur eller traditional behandling blev beslyst af Ratcliffe et al. 2006.

Initialt gav det en ekstraudgift for akupunkturgruppen pga. akupunkturbehandlingerne. Imidlertid kunne forfatterne vise, at akupunktur på længere sigt havde en sandsynlighed for på 90% for at være en økonomisk gevinst.

I et kæmpe tysk arbejde af Witt et al. 2006 med ialt 11,630 patienter lidende af lændesmerter, blev 1,549 patienter randomiseret til akupunktur og 1,544 blev allokeret til ingen akupunktur.

De resterende 8,537 patienter fik akupunktur i en ikke randomiseret undersøgelse.

Ved behandlingens ophør og ved opfølgning 6 måneder senere fandtes en signifikant effekt i forhold til gruppen, der ikke fik akupunktur.

I en lille crossover med 26 patienter af Itoh et al. 2006 blev patienterne allokeret til enten at modtage triggerpunktakupunktur eller placeboakupunktur i 12 uger. Efter en 3 ugers wash out fik patienterne den modsatte behandling.

Der fandtes i akupunkturgruppen en signifikant bedring (p<0,001) hvad angår smerter og Roland Morris Questionarie.

Imidlertid kan man have sine betænkelighed ved det anvendte design. For det første kan det være vanskelig at vurdere en evt after effekt i den gruppe, der startede med akupunktur. Ligeledes kan man være betænkelig ved, om den valgte udvaskningsperiode på 3. uger, var tilstrækkelig.

Brinkhaus et al. 2006 fremlægger en undersøgelse af 298 patienter med lændesmerter, der blev allokeret til enten akupunktur, minimal akupunktur eller ingen behandling. Som forventet fandtes en signifikant effekt mellem de to grupper, der fik akupunktur og gruppen, der ingen behandling fik. Ligeledes, som forventet, var der ingen signifikant forskel mellem de to akupunkturgrupper.

I en oversigtsartikel vedrørende forskellige stimulationsformer, kunne Rosted et al. 2006 vise for det første, at akupunktur var den stimulationsform, der var bedst understøttet videnskabeligt. Ligeledes viste forfatterne, at akupunktur var effektiv ved behandling af lændesmerter.

I en undersøgelse af Thomas et al. 2005 undersøgte man effekten af akupunktur ved kroniske lændesmerter.

Patienterne blev allokeret til enten konventionel behandling samt akupunktur eller konventionel behandling alene.

Ved en opfølgning efter henholdsvis et og to år fandtes en signifikant bedring både hos de patienter, der havde fået både konventionel behandling og akupunktur samt hos patienterne, der udelukkende havde fået konventionel behandling.

Patienterne, der, der både havde fået konventionel behandling og akupunktur opnåede det bedste resultat.

Langtidseffekten af akupunktur for lændesmerter blev belyst af Kukuk et al. 2005 hos 249 patienter efter henholdsvis 3 og 6 måneder efter akupunkturbehandling.

Ved både 3 og 6 måneders opfølgning fandtes en fortsat signifikant bedring af akupunkturbehandlingen.

I en metaanalyse af Manheimer et al. 2005 konkluderede man, at akupunktur var effektiv ved kroniske lændesmerter, men var ikke bedre end andre behandlingstiltag.

I en metaanalyse af Furlam et al. 2005 konkluderer man, at effekten af akupunktur er usikker ved akutte lændesmerter pga. manglende forskning.

Hvad angår effekten af akupunktur på kroniske lændesmerter er konklusionen klar.

Akupunktur er effektiv, både hvad angår smerter og bevægeligheden, i forhold til ingen behandling eller placeboakupunktur.

Ligeledes konkluderes det, at akupunktur er ikke mere effektiv ved lændesmerter end andre både konventionelle og alternative behandlingstiltag.

Samme konklusion i Cochrane reviewen af Furlam et al. 2005.

I en kontrolleret undersøgelse af Itoh et al. 2004 blev 27 patienter med lændesmerter uden radierende smerter til benet allokeret til enten standard akupunktur for lændesmerter eller dyb eller superficiel needling af aktive triggerpunkt i samme region.

Der fandtes en effekt i alle tre grupper, men bedst i den gruppe, der fik dyb needling i aktive triggerpunkter. Der var ingen signifikant forskel mellem de tre grupper.

Imidlertid er undersøgelsen behæftet med nogle fundamentale fejl.

For det første kan resultatet ikke undre, da alle patienter trods alt fik den ene eller anden form for akupunktur i den samme region.

For det andet er materialet på kun 9 patienter i hver gruppe, og sandsynligheden for at opnå et sikkert resultat er tvivlsomt.

Øreakupunktur med en konstant elektrisk stimulation i 48 timer har også været forsøgt Sator-Katzenschlager et al. 2004.

Patienterne (n=61) blev allokeret til øreakupunktur med elektrisk stimulation i 48 timer eller akupunktur i samme punkter uden elektrisk stimulation.

Som punkter valgtes punkterne 29, 40 og 55.

Som elektrisk stimulator anvendte en maskine, som patienterne kunne bære bag øret som et gammeldags høreapparat.

Patienterne blev valideret med flere scalaer, bl.a. McGill, VAS etc.

Ved undersøgelsens ophør og en opfølgning 3 måneder senere fandtes en signifikant forbedring på smerter, medicinindtagelse i gruppen, der fik elektrisk stimulation.

I en undersøgelse af Yeung et al. 2003 blev effekten af enten øvelser alene eller øvelser plus akupunktur vurderet hos 52 patienter.

Ved behandlingens ophør fandtes en signifikant forbedring i gruppen, der både fik øvelser og akupunktur.

En gruppe af ældre patienter (n=55) blev behandlet med enten akupunktur plus deres sædvanlige medicinske behandling eller udelukkende deres sædvanlige medicin.

I gruppen, der fik akupunktur, fandtes en signifikant reduktion af samtlige effekt parametre ved en opfølgning 4 uger efter behandlingens ophør.

Ved en opfølgning 9 uger senere fandtes en reduktion i den opnåede forbedring, men fortsat signifikant bedre end kontrolgruppen.

I undersøgelsen blev punkterne BL-23, BL-24, GV-3, GV-4, BL-48, BL-51 og BL-57 anvendt, Meng et al. 2003.

Elektroakupunktur og TENS blev sammenlignet i en undersøgelse af Tsukayama et al. 2002.

Patienterne, der fik elektroakupunktur viste en signifikant forbedring i smerteintensiteten sammenlignet med TENS.

Molsberger et al. 2002 vurderede 174 patienter med lændesmerter.

Patienterne blev allokeret til; a) akupunktur og konventionel ortopædisk behandling, b) placeboakupunktur og konventionel ortopædisk behandling eller c) udelukkende konventionel ortopædisk behandling.

Hvad angår smerter fandtes en signifikant effekt i gruppen der fik akupunktur og konventionel ortopædisk behandling i forhold til de to andre grupper.

Der fandtes ingen forskel i de tre grupper vedrørende patienternes medicinindtagelse og mobilitet.

131 patienter blev allokeret til; a) fysioterapi, fysioterapi samt akupunktur eller c) placeboakupunktur, Leibing et al. 2002.

I akupunkturgruppen fandtes en signifikant forbedring i forskel til de to ande grupper.

Ved en opfølgning 9 måneder senere fandtes akupunktur fortsat bedre end de to andre grupper.

Imidlertid var effekten ikke så markant længere, og der var ingen forskel mellem akupunktur- og placeboakupunktur gruppen.

Carlsson et al. 2001 randomiserede 50 patienter til enten; manuel akupunktur, b) elektroakupunktur eller c) Mock TENS.

En måned efter behandlingens ophør fandtes en signifikant forbedring hvad angår smerteintensiteten i begge akupunkturgrupperne sammenlignes med Mock TENS.

Dette resultat fandtes ligeledes ved en 6 måneders opfølgning.

I en undersøgelse af Cherkin et al. 2001 blev effekten af massage, akupunktur og ingen behandling vurderet hos 262 patienter.

Forfatterne fandt at massage var effektiv og tilsyneladende havde en længerevarende effekt.

Hvad angår gruppen, der fik akupunktur fandtes ingen sikker effekt.

En randomiseret undersøgelse af patienter med lændesmerter, Coan et al. 1980 fandt en forbedring på 58% ved en 40-ugers follow-up.

50 patienter blev random allokeret til enten øjeblikkelig behandling eller en 15-ugers venteliste.

En kontrol af ventelistegruppen viste, at tilstanden ikke havde ændret sig i den mellemliggende tid.

En randomiseret undersøgelse (Thomas et al. 1994) sammenlignede manuel akupunktur, elektrisk højfrekvent stimulation(80 Hz) og elektrisk lavfrekvent stimulation (2 Hz) med en ubehandlet kontrolgruppe.

Efter 6 ugers behandling viste alle tre teknikker et signifikant bedre resultat end den ubehandlede kontrolgruppe.

Ved en 6 måneders kontrol fandtes fortsat en signifikant bedring hos gruppen, som havde fået lavfrekvent, elektrisk stimulation, men ikke hos gruppen, som havde fået manuel eller højfrekvent elektrisk stimulation (80 Hz).

Der konkluderes, at lavfrekvent stimulation bør være den foretrukne metode ved behandling af lændesmerter.

En randomiseret, enkeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse, MacDonald et al. 1983 viste en signifikant forbedring efter akupunktur.

Der blev anvendt superficiel needling med nålene indsat 4 mm.

Som kontrol blev anvendt en mock-TENS.

Forfatteren rejser spørgsmålet om nødvendigheden af et dybt indstik, et emne, der har været berørt i flere sammenhæng.

Desværre foreligger der endnu ikke et klart svar på spørgsmålet, selv om det er meget enkelt at lave denne undersøgelse.

I en placebokontrolleret, cross-over-undersøgelse, Mendelson et al. 1983 med 77 patienter med lændesmerter fandtes ingen forskel mellem de to grupper.

Referencer

Brinkhaus B, Witt CM, Jena S, Linde K, Streng A, Wagenpfeil S, Irnich D, Walther HU, Melchart D, Willich SN. Acupuncture in patients with chronic low back pain: a randomized controlled trial. Arch Intern Med. 2006 Feb 27;166(4):450-7.

Carlsson CP, Sjölund BH. Acupuncture for chronic low back pain: a randomized placebo-controlled study with long-term follow-up.Clin J Pain. 2001 Dec;17(4):296-305.

Cherkin DC, Sherman KJ, Avins AL, Erro JH, Ichikawa L, Barlow WE, Delaney K, Hawkes R, Hamilton L, Pressman A, Khalsa PS, Deyo RA. A randomized trial comparing acupuncture, simulated acupuncture, and usual care for chronic low back pain. Arch Intern Med. 2009 May 11;169(9):858-66.

Cherkin DC, Eisenberg D, Sherman KJ, Barlow W, Kaptchuk TJ, Street J, Deyo RA. Randomized trial comparing traditional Chinese medical acupuncture, therapeutic massage, and self-care education for chronic low back pain. Arch Intern Med. 2001 Apr 23;161(8):1081-8.

Coan RM, Wong G, Ku SL, Chan YC, Wang L, Ozer FT, Coan PL. The acupuncture treatment of low back pain: a randomized controlled study.Am J Chin Med. 1980 Spring-Summer;8(1-2):181-9.

Ejstrup LC i Junker P, Ejstrup L, Kryger P, Manniche C. Petersen J, Stengaard-Pedersen K, Tarp U, Leboeuf-Yde C. Rheumatiske sygdomme. Medicinsk Kompendium, Hansen NE, Haunsø S, Schaffalitzky de Muckadell OB. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København 2004: 527-54.

Furlan AD, van Tulder M, Cherkin D, Tsukayama H, Lao L, Koes B, Berman B. Acupuncture and dry-needling for low back pain: an updated systematic review within the framework of the cochrane collaboration. Spine (Phila Pa 1976). 2005 Apr 15;30(8):944-63. Review.

Furlan AD, van Tulder MW, Cherkin DC, Tsukayama H, Lao L, Koes BW, Berman BM. Acupuncture and dry-needling for low back pain. Cochrane Database Syst Rev. 2005 Jan 25;(1):CD001351. Review.

Haake M, Müller HH, Schade-Brittinger C, Basler HD, Schäfer H, Maier C, Endres HG, Trampisch HJ, Molsberger A. German Acupuncture Trials (GERAC) for chronic low back pain: randomized, multicenter, blinded, parallel-group trial with 3 groups. Arch Intern Med. 2007 Sep 24;167(17):1892-8. Erratum in: Arch Intern Med. 2007 Oct 22;167(19):2072.

Hansson Y, Carlsson C, Olsson E. Intramuscular and periosteal acupuncture in patients suffering from chronic musculoskeletal pain – a controlled trial. Acupunct Med. 2008 Dec;26(4):214-23.

Hunskår S. Almenmedicin. Aa Notam Gyldendal, Oslo, 1997, 2 oplag: 232-310.

Inoue M, Kitakoji H, Ishizaki N, Tawa M, Yano T, Katsumi Y, Kawakita K. Relief of low back pain immediately after acupuncture treatment–a randomised, placebo controlled trial. Acupunct Med. 2006 Sep;24(3):103-8.

Itoh K, Itoh S, Katsumi Y, Kitakoji H. A pilot study on using acupuncture and transcutaneous electrical nerve stimulation to treat chronic non-specific low back pain. Complement Ther Clin Pract. 2009 Feb;15(1):22-5.

Itoh K, Katsumi Y, Hirota S, Kitakoji H. Effects of trigger point acupuncture on chronic low back pain in elderly patients–a sham-controlled randomised trial. Acupunct Med. 2006 Mar;24(1):5-12.

Itoh K, Katsumi Y, Kitakoji H. Trigger point acupuncture treatment of chronic low back pain in elderly patients–a blinded RCT. Acupunct Med. 2004 Dec;22(4):170-7.

Kinkade S. Evaluation and treatment of acute low back pain. Am Fam Physician. 2007 Apr 15;75(8):1181-8. Review.

Kukuk P, Lungenhausen M, Molsberger A, Endres HG. Long-term improvement in pain coping for cLBP and gonarthrosis patients following body needle acupuncture: a prospective cohort study. Eur J Med Res. 2005 Jun 22;10(6):263-72.

Leibing E, Leonhardt U, Köster G, Goerlitz A, Rosenfeldt JA, Hilgers R, Ramadori G.
Acupuncture treatment of chronic low-back pain — a randomized, blinded, placebo-controlled trial with 9-month follow-up. Pain. 2002 Mar;96(1-2):189-96.

Lin JG, Chen WL. Review: acupuncture analgesia in clinical trials. Am J Chin Med. 2009;37(1):1-18. Review.

Linde K, Witt CM, Streng A, Weidenhammer W, Wagenpfeil S, Brinkhaus B, Willich SN, Melchart D. The impact of patient expectations on outcomes in four randomized controlled trials of acupuncture in patients with chronic pain. Pain. 2007 Apr;128(3):264-71.

Macdonald AJ, Macrae KD, Master BR, Rubin AP. Superficial acupuncture in the relief of chronic low back pain. Ann R Coll Surg Engl. 1983 Jan;65(1):44-6.

Manheimer E, White A, Berman B, Forys K, Ernst E. Meta-analysis: acupuncture for low back pain. Ann Intern Med. 2005 Apr 19;142(8):651-63. Review.

Mendelson G, Selwood TS, Kranz H, Loh TS, Kidson MA, Scott DS. Acupuncture treatment of chronic back pain. A double-blind placebo-controlled trial. Am J Med. 1983 Jan;74(1):49-55.

Meng CF, Wang D, Ngeow J, Lao L, Peterson M, Paget S. Acupuncture for chronic low back pain in older patients: a randomized, controlled trial. Rheumatology (Oxford). 2003 Dec;42(12):1508-17.

Miyazaki S, Hagihara A, Kanda R, Mukaino Y, Nobutomo K. Applicability of press needles to a double-blind trial: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clin J Pain. 2009 Jun;25(5):438-44.

Molsberger AF, Mau J, Pawelec DB, Winkler J. Does acupuncture improve the orthopedic management of chronic low back pain–a randomized, blinded, controlled trial with 3 months follow up. Pain. 2002 Oct;99(3):579-87.

Ratcliffe J, Thomas KJ, MacPherson H, Brazier J. A randomised controlled trial of acupuncture care for persistent low back pain: cost effectiveness analysis. BMJ. 2006 Sep 23;333(7569):626.

Rosted P, Andersen C. Use of stimulation techniques in pain treatment. Ugeskr Laeger. 2006 May 15;168(20):1982-6. Review. Danish.

Rosted P. (1996). Anvendelse af akupunktur I daglig klinik: en multicenter undersøgelse. Lægerne Ribe Amt; 16(3): 9-12.

Sator-Katzenschlager SM, Scharbert G, Kozek-Langenecker SA, Szeles JC, Finster G, Schiesser AW, Heinze G, Kress HG. The short- and long-term benefit in chronic low back pain through adjuvant electrical versus manual auricular acupuncture. Anesth Analg. 2004 May;98(5):1359-64

Sawazaki K, Mukaino Y, Kinoshita F, Honda T, Mohara O, Sakuraba H, Togo T, Yokoyama K. Acupuncture can reduce perceived pain, mood disturbances and medical expenses related to low back pain among factory employees. Ind Health. 2008 Aug;46(4):336-40.

Thomas KJ, MacPherson H, Thorpe L, Brazier J, Fitter M, Campbell MJ, Roman M, Walters SJ, Nicholl J. Randomised controlled trial of a short course of traditional acupuncture compared with usual care for persistent non-specific low back pain. BMJ. 2006 Sep 23;333(7569):623.

Thomas KJ, MacPherson H, Ratcliffe J, Thorpe L, Brazier J, Campbell M, Fitter M, Roman M, Walters S, Nicholl JP. Longer term clinical and economic benefits of offering acupuncture care to patients with chronic low back pain. Health Technol Assess. 2005 Aug;9(32):iii-iv, ix-x, 1-109.

Thomas M, Lundberg T. Importance of modes of acupuncture in the treatment of chronic nociceptive low back pain. Acta Anaesthesiol Scand. 1994 Jan;38(1):63-9.

Tsukayama H, Yamashita H, Amagai H, Tanno Y. Randomised controlled trial comparing the effectiveness of electroacupuncture and TENS for low back pain: a preliminary study for a pragmatic trial. Acupunct Med. 2002 Dec;20(4):175-80.

Weidenhammer W, Linde K, Streng A, Hoppe A, Melchart D.
Acupuncture for chronic low back pain in routine care: a multicenter observational study. Clin J Pain. 2007 Feb;23(2):128-35.

Witt CM, Jena S, Selim D, Brinkhaus B, Reinhold T, Wruck K, Liecker B, Linde K, Wegscheider K, Willich SN. Pragmatic randomized trial evaluating the clinical and economic effectiveness of acupuncture for chronic low back pain. Am J Epidemiol. 2006 Sep 1;164(5):487-96.

Yeung CK, Leung MC, Chow DH. The use of electro-acupuncture in conjunction with exercise for the treatment of chronic low-back pain. J Altern Complement Med. 2003 Aug;9(4):479-90.

Yuan J, Purepong N, Hunter RF, Kerr DP, Park J, Bradbury I, McDonough S. Different frequencies of acupuncture treatment for chronic low back pain: an assessor-blinded pilot randomised controlled trial. Complement Ther Med. 2009 Jun;17(3):131-40.

Yuan J, Purepong N, Kerr DP, Park J, Bradbury I, McDonough S. Effectiveness of acupuncture for low back pain: a systematic review. Spine (Phila Pa 1976). 2008 Nov 1;33(23):E887-900. Review.

Vulvodynia
af
Palle Rosted

Vulvodyni er en ikke ualmindelig lidelse, der formodes i varierende grad at påvirke kvinder i op 15%, Ventolini et al. 2008.

Symptomerne er smerter, brænden, svien, paræstesier i vulvaområdet, ofte provokeret af blot let berøring, som fx undertøj.

Årsagen til lidelsen er ukendt, men minder på visse punkter om en neuropatisk smerte, hvorfor amitriptylin og gabapentin har være forsøgt i svære tilfælde.

Normalt er undgåelse af provakation, lidokain eller steroidcrem tilstrækkelig.

Klinisk forskning Der foreligger kun en enkelt ukontrolleret undersøgelse af Powell et al. 1999.

12 patienter fik ugentlig akupunktur i punkterne SP-6, SP-9, LR-3 og LI-4.

Det er svært at vurdere resultatet, men hvis vi ikke er for optimistiske, kan man konkludere, at omkring 40% havde en effekt af akupunkturen.

Undersøgelsen er tankevækkende pga. lidelsens lighed med en neuropatisk smerte og bør behandles som sådan.

Hvis vi analyserer punktvalget, er punkterne SP-6, SP-9, LR-3 for en umiddelbar betragtning fornuftige nok, men hvis vi ser på den nervøse innervation af de enkelte punkter, ligger de i området L3-L5.

Imidlertid innerveres området omkring vulva af n. pudendus, der kommer fra S2-S4, og et bedre valg af punkter ville være; B-29, BL-30 og BL-31.

Som fjernpunkt kunne KI-3 være et godt valg, da den er beliggende i S2 segmentet.

Reference:

Powell J, Wojnarowska F. Acupuncture for vulvodynia. J Royal Soc Med 1999; 92:579-81. Ventolini G, Barham SM. Vulvodynia. Dermatol Online J 2008; 14(1): 2