2009 December måneds abstract om akupunktur

 

 

Akupunktur og skuldersmerter

Palle Rosted

 

Factbox

 

Cochrane review 2005 angiver, at man på det foreliggende materiale ikke kan be- eller afkræfte en evt. effekt af akupunktur.

Imidlertid synes der, på baggrund af den foreliggende litteratur at være belæg for, at akupunktur er effektiv ved behandling af skuldersmerter.

Effekten af akupunktur synes at have en varighed på mindst 6 måneder.

 


Indledning:

Sluldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring skulderleddet, glenohumeralleddet eller akromioclaviculærleddet.

Smerter fra selve leddet udstråler til C5 segmentet, mens smerter fra acromioclavicularleddet udstråler til C4.

Således er der mange lighedspunkter med udstrålingsmønstret fra nakkeregionen.

Årsagen til smerter i skulderen skyldes ofte involvering af rotatorcuffen.

Skuldersmerter er et stort problem i almen praksis og giver ofte diagnostiske og behandlingsmæssige problemer.

Skuldersmerter skyldes i de fleste tilfælde en inflammatorisk proces som er baceret på en relativ overbelastning eller er sekundær til en skade.

Årsagen til skuldersmerter er i 75% tendinitter, heraf er m. suraspinatus den egentelige årsag i 80%.

Bursitter og capsulitter udgør henholdsvis 15% og 10%, Hunskår 1997.


Klinisk forskning

Ved en Medline søgning fandt man totalt 38 arbejder, der belyste anvendelsen af akupunktur ved skuldersmerter. Heraf fandtes 29 arbejder at være uden relevans for dette afsnit og blev derfor ekskluderet. Søgningen var limiteret som tidligere angivet.

Result af søgningen

RCT eller kliniske undersøgelser:   inkluderet 7    ekskluderet 0   af de 7 inkluderede var der 6 positive og en negativ

Metaanalyser eller oversigtsartikler:  inkluderet 1   ekskluderet 0   den inkluderede angav effekten som usikker

Andet: inkluderet 1    ekskluderet 29



I en undersøgelse af Vas et al. 2008 blev effekten af a) fysioterapi samt akupunktur i punktet ST-38 eller b) fysioterapi og mock TENS undersøgt.

Patenterne blev vurderet på en Condtant Murley Score (CMS) og indtagelsen af analgetika,

Ved behandlingens afslutning fandtes en statistisk forskel mellem de to grupper.

Ligeledes fandtes en signifikant reduktion i indtagelsen af analgetika hos 53% i akupunkturgruppen, mens man kun fandt en reduktion på 30% i kontrolgruppen.

Rent neurofysiologisk er det vanskeligt at forklare virkningsmekanismen, da punktet ST-38 ligger i L5 segmentet.

I en anden undersøgelse af Cheing et al 2008 blev 70 patienter allokeret til a) øvelsesbehandling suppleret med elektroakupunktur, b) øvelsesbehandling suppleret med enterferential elektroakupunktur eller c) ingen behandling.

I begge elektroakupunktur grupperne fandtes en signifikant forbedring på såvel en CMS og VAS skala i forhold til kontrolgruppen.

Ved en kontrol 6 måneder senere fandtes fortsat en signifikant forbedring.

I en Cochrane review af Green et al. 2005 fandtes det foreliggende materiale er for lille til at be- eller afkræfte en evt. effekt af akupunktur.

Razavi et al. 2004 randomiserede 33 patienter med rotator cuff tendinitis til øvelsesbehandling suppleret af enten akupunktur eller placebo TENS.

Der fandtes en en klar forbedring i begge grupper vurderet ved behandlingens ophør og en 6-måneders opfølgning. Der fandtes ingen forskel mellem de to grupper.

En undersøgelse af Guerra de Hoyos et al. 2004 beskrives effekten af elektroakupunktur og en ikke-invasiv placebo hos patienter med skuldersmerter.

Patienterne blev evalueret med både objektive og subjektive variable.

Efter behandlingens ophør og seks måneders opfølgning fandtes en signifikant effekt på smerterne i akupunkturgruppen.

Effekten af akupunktur blev undersøgt i forbindelse med acromioplastik hos 35 patienter Gilbertson et al. 2003.

Som kontrol anvendtes placeboakupunktur.

I behandlingsgruppen fandtes en signifikant forbedring på smerteintensiteten, forbruget af analgetika, bevægeligheden af armen og patienternes tilfredshed med behandlingen.

Ceccheerelli et al. 2001 belyser i en interessant undersøgelse betydningen af dyb needling hos patienter med skuldersmerter.

44 patienter blev allokeret til enten dyb eller superficiel needling.

Effekten blev vurderet på en McGill skala.

Ved behandlingens ophør og ved en opfølgning 3 måneder senere fandtes en bedre effekt hos den gruppe, der fik dyb needling.

Dette fund er interessant, idet det helt falder i tråd med vor nuværende viden om henhodsvis dyb og superficiel needling.

I en undersøgelse af Sun et al. 2001 blev 34 patienter behandlet med enten øvelsesbehandling eller øvelsesbehandling samt akupunktur.

I gruppen der udelukkende fik øvelsesbehandling fandtes en effekt på 39,8%.

I modsætning hertil fandtes en effekt i gruppen der både fik øvelser og akupunktur på 76,4%.

Betydningen af at anvende en ikke-invasiv placebo understreges i en undersøgelse af Kleinhenz et al. 1999.

52 patienter med rotator cuff tendinitis blev behandlet med enten akupunktur eller en ikke-invasiv nål.

Patienterne blev vurderet med en CMS skala. Patienterne, der fik korrekt akupunktur viste et signifikant bedre resultat end placebogruppen.
 
Referencer



Premenstruel tension

Palle Rosted


Fact box

Cochrane: Der foreligger ingen review

Akupunktur synes i de få foreliggende abejder at have en positiv effekt på PMS

Betydningen af SP-6 understreges i samtlige arbejder



Indledning

Premenstuel tension (PMS) er et hyppigt forekommende problem og er karakteriseret ved cykliske humørsvingninger, angst, hovedpine, træthed, irritabilitet, brystsmerter etc.

Symptomerne optræder i lutealfasen af menstruations cycklus.

Hyppigheden angives varierende i litteraturen, men formentlig mellem 25% og 80% for mild PMS. For svær PMS angives frekvensen mellem 2,5% til 10%, Skrzupulec et al. 2007.

Behandlingen varierer, fra anticonceptiva, progesteron og antidepressiva.

Klinisk forskning

I en undersøgelse af Chae et al. 2007 undersøgte man smertetærsklen hos kvinder med henholdsvis svær og let premenstruel tension (PMS) i punkterne: SP-6, GB-39, LR-3, PC-6. TE-5 og LI-4.

Forfatterne fandt at hos patienter med svær PMT, var smertetærsklen signifikant reduceret i punktet SP-6 i forhold til gruppen med let PMT.

Ligeledes fandtes ingen forskel i smertetærsklen hos de to grupper i de øvrige punkter, hvilket understreger punktet SP-6 betydning ved behandling af gynækologiske lidelser.

I en undersøgelse for præmenstruel tension af Liu et al. 2006 blev 88 patienter allokeret til enten catgut suturer i punkterne PC-6, SP-6, CV-17, CV-4 og LR-3 i 3 måneder eller fluoxetine tabletter (antidepressiva).

Forfatterne konkluderer, at der var en signifikant bedre effekt efter catgutbehandlingen.

Hvis vi analyserer punktvalget, kan vi konkludere, at punkterne SP-6, CV-4 og LR-3 er relevante.

Hvad angår PC-6 og CV-17 er det fra en neurofysiologisk synsvinkel ulogisk.

I en undersøgelse af Xu 2005 blev effekten af akupunktur injektioner af et urtepræparat (Hyangqi) samt kropsakupunktur sammenlignet med farmakologisk behandling hos 102 kvinder med PMS.

Urtepræparatet blev injiceret i punkterne; ST-36, SP-6, LI-4, LR-3, CV-4, CV-6, EX-2 og GB-20 hver 3. dag 10 dage før menstruationes indtræden.

Kontrolgruppen fik 10 dage før behandlingen injiceret et urtepræparat (Oryzanol) samt diazepam.

Forfatteren fandt at injektioner af urtepræparatet sammen med akupunktur var signifikant bedre end den medicinske behandling.

Man må naturligvis spørge om den opnåede effekt skyldes a) det injicerede urtepræparat, b) akupunkturen eller c) en kombination heraf. I det mindste må man erkende, at flere af punkterne kan være relevante, mens det er vanskeligt at forstå anvendelsen af LI-4, EX-2 og GB-20.

I en oversigtsartikel af Yn et al. 2005 identificerede man ved en søgning 8  kontrollerede undersøgelser, hvor akupunktur blev sammenlignet med enten urtebehandling eller konventionel medicinsk behandling.

Forfatterne fandt at akupunktur i 7 arbejder fandtes bedre end urte- eller medicinsk behandling.

I en kontrolleret undersøgelse af Habek et al. 2002 blev 35 kvinder allokeret til enten akupunktur eller “placeboakupunktur i ikke-akupunkturpunkter, men beliggende inden for de samme segmenter.

I behandlingsgruppen blev punkterne; GV-20, LI-4, HT-3, CV-3, CV-4, CV-6, PC-6, GB-34 og BL-23.

Der fandtes en forbedring i behandlingsgruppen på 77,8%.

I kontrolgruppen fandtes kun en forbedring på 5,9%, hvad man kan undre sig lidt over.

Hvad angår punktvalget må punkterne CV-3, CV-4, CV-6, PC-6, GB-34 og BL-23 siges at være relecant.

Ligeledes kan man også argumentere for valget af punkterne GV-20, LI-4, HT-3, da de angives at have en afslappende effekt.
 
Mulig virkningsmekanisme

Årsagen til PMS er forsat usikker, men der synes at være enighed om, at en nedsættelse af serotonin som endorfin indholdet i blodet.

Ligeledes synes der at være ændringer i frigørelsen af det Luteniserende hormon (LH) og androgenerne, Skrzupulec et al. 2007.

I dette tilfælde kan vi kun gisne, men da der i forbindelse med PMS kommer en nedsættelse af både endorfin og serotonin, har akupunktur fra et neurofysiologisk synspunkt en teoretisk mulighed for at medvirke.

Således er det er vist, at akupunktur er i stand til accelerere syntesen af såvel endorfin som serotonin, er det nærliggende at formode, at disse mekanismer er involveret, Han 1986.

Referencer









akupunktur

Forside

 

 Marts måneds emne

 

Akupunktur nyheder

 

Videnskab og akupunktur

 

Spørgsmål og svar

 

Nyhedsbrev

 

Kurser og kongresser

 

Redaktionen

 

Kontakt os pr. mail

 

 

Akupunktur